Mentorforløb for unge forfattere 2022
Er du mellem 18 og 30 år, og brænder du for at skrive? Har du brug for at få et nyt blik på dine tekster? Er du nysgerrig på, hvordan den redaktionelle proces med et forlag fungerer, og er du interesseret i at få et indblik i, hvordan det litterære kredsløb fungerer?
Aarhus Litteraturcenter tilbyder et mentorforløb for seriøse forfattertalenter i alderen 18-30 år. Forløbet har til formål at styrke den enkelte deltagers litterære arbejde gennem individuel tekstkritik og oplæg om skrivepraksis og redaktionelle processer.
Om forløbet
Talentforløbet består af 6 moduler á 2 timer kl. 16.00-18.00 om torsdagen i Vogn 1 på Godsbanen i Aarhus med start 29. september 2022. Modulerne består af oplæg ved fagfolk og forfattere samt individuel sparring ved forfatterne Christian Djurhuus, Ingrid Nymo og Louise Juhl Dalsgaard. I de individuelle sessioner vil du få konkret sparring på de tekster, du arbejder med for nuværende.
Se forløbsplanen her.
Er det noget for dig?
Lyder mentorforløbet som noget for dig? Så send en motiveret ansøgning på max 1 side om, hvorfor du ønsker at deltage i mentorforløbet og om, hvad du skriver på. Vedlæg derudover max 2 siders valgfri tekstprøve.
Ansøgningen sendes til louise@litteraturen.nu senest den 15. september kl. 23.59. Spørgsmål angående forløbet skal også rettes hertil. Du får svar på din ansøgning umiddelbart efter deadline.
Det er gratis at deltage på mentorforløbet for unge forfattere.
Forløbet er støttet af Aarhus Kommune.