Kenneth Jensen

Hvis det ikke var for amerikanerne, så var vi nazister i dag.

Det sagde han i pausen, en dag vi sorterede fisk.

Hvis det ikke var for dem , så var vi lige så meget indianere idag,

tænkte jeg og tyggede videre på den toiletbræt store kotelet,

som hans kone havde serveret lige inden.

Han var langt oppe i årene, så det kunne ikke betale sig at sige noget.

På grund af grå stær savede han 10 cm af sit jagtgevær,

så haglene spredtes mere.