Send dem hjem

De fremmede

i vores by

sidder ved caféborde

forsøger at læse vores aviser

forelsker sig

griner

og går i samme sko som jeg.

Når jeg har tid

fortæller de

historier,

som jeg ikke ville tro

hvis de stod på papir,

det sker

de drikker sig fulde

eller stirrer langt bort.

Jeg har ikke set det

men jeg ved,

at nogle af dem

somme tider

græder om natten.

Enkelte

kalder mig

deres ven,

en slår mig altid

i skak,

en anden spiller billard

som en gud,

andre maler mærkelige billeder

eller skriver digte

fulde af længsel.

Så hører jeg fuldemandsråbet:

SEND DEM HJEM!

de er ikke som os

de elsker at føde børn

køber nye cykler

tager vores lejligheder

kysser vores piger

SEND DEM HJEM.

Når I fylder kreaturvognene

og sparker de sidste ind

så gør venligst en plads fri

til mig.