Jeg går gerne med hat

Især når solen skinner

Min hud er skær og fin

Sådan er nogle kvinder

Vi er vidunderligt smukke

Vi er forfinede og sarte

Og ingen kan rigtig greje

Hvordan vi egentlig har det

Vi smiler helt umærkeligt

Og lytter når mændene taler

Nogle af os syr stramaj

Andre af os maler

Vi pynter os hver morgen

Og ifører os hatte eller huer

Og så går vi i parken

Og fodrer tamme duer

En sjælden gang sker det

At vi hikster grådkvalt

men det kan hurtigt kureres

Ved at indsnuse lidt lugtesalt

Og når mændene ryger cigarer

Og brovter og bralrer op

Tier vi og slår øjnene ned

Og drikker te af vores kop

Men vi tænker da vores

Men holder det for os selv

Og håber at vore mænd en dag

Omkommer i et trafikuheld

Nej hans død skal ikke være blodig

Nærmere smuk og dekorativ

Han skal lige nå at hviske

“Du var det bedste i mit liv”

Fra: Ud af stedet, Det Poetiske Bureau 2016