LiteratureXchange 2024

LiteratureXchange fandt i 2024 sted den 19.-23. juni.
Programmet præsenterede over 70 forfattere og bestod af mere end 150 arrangementer på over 40 forskellige venues med alt fra litterære koncerter, midsommerfest og klassikerarrangementer foruden traditionelle oplæsninger, samtaler og debatter. LiteratureXchange præsenterede udenlandske forfatternavne som Chigozie Obioma, Erlend Loe, Marie Aubert, Daniela Dröscher og Isabella Hammad samt danske forfattere som Kristian Bang Foss, Emma Holten og Mathilde Walter Clark.
2024 bød på samtaler mellem forskere og forfattere om internationale problemstillinger med særligt fokus på FN’s verdensmål #16 – Fred, retfærdighed og stærke institutioner.






