LiteratureXchange 2021

Foto: Toni Harkonen.
Foto: Toni Harkonen.

LiteratureXchange fandt ikke sted i 2020, da festivalens styregruppe på baggrund af udviklingen af coronapandemien og myndighedernes anbefalinger valgte at aflyse festivalen det år. Men LiteratureXchange vendte tilbage året efter og fandt sted den 10.-20. juni 2021.

Programmet bestod af 200 arrangementer med alt fra en litterær gådejagt og musik- og poesiværksted foruden traditionelle oplæsninger og debatter. LiteratureXchange præsenterede udenlandske forfatternavne som Salman RushdieSofi OksanenVigdis Hjorth, Geir Gulliksen og Marilynne Robinson samt danske forfattere som Leonora Christina Skov, Caspar Eric og Stine Pilgaard.

2021 bød på samtaler mellem forskere og forfattere om internationale problemstillinger med særligt fokus på FN’s verdensmål #5 og #10 og forskellige utraditionelle aktiviteter, der fik hele byen til at summe af litteratur.