Aarhus Litteraturcenter har valgt at afholde seminaret ”Læsningens Former,” fordi vi arbejder med litteratur – det lige fra tilblivelsesproces til formidling. Vi er derfor interesserede i, hvad der ”gør” en god tekst: Er det genkendelsen eller det at læse noget nyt og overraskende? Vi er dog ikke kun interesserede i tekstens iboende kvaliteter, men også i dens evne til at formidle disse. At gøre sig bemærket hos og i læseren.
Hvad lægger vi som læsere mærke til, lader os mærke med og af?
Og hvorfor læser vi overhovedet:

Læser vi for at slappe af og give tankerne frit løb eller læser vi fokuseret for at se, hvad teksten gør, og hvad den gør ved os.

Der er det særlige ved litteratur – modsat visse andre kunstneriske udtryksformer – at mange har en oplevelse af, at bøger skal rumme svar. Facit. Der synes at herske en ide om, at man skal ”blive klogere” af at læse en bog, at man skal være mindre i tvivl, mere afklaret, efter endt læsning end før. Men er det virkelig hensigten? Er det ikke ofte sådan, at jo mere vi ved, jo mere kommer vi i tvivl. Jo større verden bliver for os, desto flere bliver spørgsmålene. At det at læse rejser flere spørgsmål, end det giver svar?

Det mærkelige er, at de færreste forventer, at man bliver mere afklaret af at høre et stykke musik. Man skal ikke nødvendigvis ”forstå” hvad Beethoven vil med sin musik, måske vil han slet ikke noget – udover at spille musik, slet og ret.
Kunne man forestille sig, at man også kan læse litteratur, som man oplever musik – med kroppen? At man har lov at læse en bog, sætte pris på den endda, uden at have ”forstået” den? Og kan man tale om kropslige erfaringer, emotionel stimulering, uden samtidig at gøre tekstlæsning til en lukket fest, en individuel oplevelse?

Der findes mange gode grunde til at læse. Vi kender det fra mad: vi kan spise for at opnå mæthed, stille sult. Vi kender udtrykket ”at spise med øjnene” – hvor sanseoplevelsen er i fokus fremfor behovet for næring. Nogle gange spiser vi for at tilfredsstille hjernens belønningscenter eller undgå kedsomhed. Der er mange veje til Rom og mange gode grunde til at give sig i kast med at spise. Man kan diskutere, om der er mere gyldige grunde til at spise end andre, men faktum er, at de alle eksisterer og derfor alle bør regnes med, når vi taler om mad og madoplevelser.
Det samme gælder måske også for litteratur?

Vi håber, at seminaret her kan hjælpe med til at åbne op for de mange muligheder, litteraturen rummer. Hvad enten det nu er erfaringsforøgelse, afstressning, et godt grin, undren – eller en pirren til at rejse spørgsmål, arbejde videre efter endt læsning. Målet er ikke, at vi nødvendigvis skal stå tilbage med en masse svar, vi forventer altså ikke at ”løse” læsningens mysterium, men snarere at rejse en masse spørgsmål, der vil give os endnu mere lyst til at læse og kvalificere vores oplevelser med litteratur.