SPOR Festival søger deltagere til Wikileaks-performance

Mandag 30. april 2012

SPOR er Aarhus’ internationale festival for ny lyd- og tonekunst, som i år blandt andet præsenterer den parisiske forfatter og performancekunstner Franck Leibovicis værk Memos, briefs and reports – the papers.

Værket er en performance, hvor filer fra Wikileaks transformeres til grafiske partiturer og opføres af en gruppe ikke-musikere – og til dét søger Leibovici 15 frivillige aarhusianere.

Det kræver ingen kunstneriske talenter eller forudsætninger at være med – kun, at man kan deltage i fire prøver i dagene op til festivalen. Prøvetidspunkterne er:

Torsdag 10. maj kl. 18-21
Fredag 11. maj kl. 16-19
Lørdag 12. maj kl. 10-13
Søndag 13. maj kl. 11-15

Generalprøven + den endelige performance foregår søndag 13. maj kl. 11-15  i Aarhus Kunstbygning.

Hvis du vil være med til at synge Wikileaks, kan du kontakte tine@sporfestival.dk

Alle medvirkende modtager et partoutkort, der giver fri adgang til alle festivalens koncerter og arrangementer. Læs mere på sporfestival.dk