Aarhusiansk forfatterdebutant på vej mod internationalt gennembrud
Fredag 21. juni 2013Den aarhusianske forfatter Jens Østergaards debutkrimi “Dragen Sangeren Helten” – der udkom i februar 2012 – og efterfølgeren “Drengen & dæmonen”, der udkom 7. marts i år, er netop blevet solgt til det tyske forlag Egmont Lyx for et sekscifret beløb.
”Det er et stort gennembrud for forlaget og forfatteren, men vi har også arbejdet hårdt for at gøre det muligt. Som debuterende forfatter på et lille aarhusiansk forlag er det lidt af en drøm,der nu bliver til virkelighed,” siger forlægger Per H. Jacobsen.
Manuskriptet til “Drengen og dæmonen” blev præsenteret på bogmessen i Frankfurt i efteråret af forlaget EC Editions litteraturagent, og to tyske forlag var efterfølgende interesseret i at købe rettighederne. Det blev det store forlag Egmont Lyx, der gav det bedste bud.
Egmont Lyx er en del af Egmont koncernen og har dermed samme ejerskab som det danske forlag Linghardt & Ringhof. Den tyske udgave af “Dragen Sangeren Helten” udkommer til efteråret 2013 mens “Drengen og dæmonen” udkommer i Tyskland i 2014. I den engelsktalende del af verden er den amerikanske litterære agent Doug Grad gået i gang med at sælge Jens Østergaards forfatterskab