Masterclass med Sjón
Masterclass med Sjón:
Genrehybrider.
Kunne du tænke dig at lære mere om at skrive mellem de forskellige genre?
Med udgangspunkt i sit eget forfatterskab, der trækker tråde til både nordiske sagn, græske myter og andet litteraturhistorisk arvegods, fortæller forfatteren Sjón til denne masterclass om inspirationskilder og arbejdsmetoder.
Masterclassen henvender sig til folk der selv skriver indenfor denne genre eller arbejder professionelt med emnet. Send en motiveret ansøgning til seminar@litteraturen.nu, der fortæller hvorfor denne masterclass har relevans for dig. Deadline d. 7. juni. Begrænsede pladser, maks. 9 deltagere.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond og er arrangeret i samarbejde med Dansk forfatterforening.
Masterclassen foregår på engelsk.
Pris 200 kr.
Sjón (f. 1962) er en islandsk forfatter, der ofte blander myter, magi og realisme. Sjóns forfatterskab udforsker evigt relevante temaer som naturen, mennesket og kærligheden, og han formår at skrive litteratur som på én gang er tidløs og aktuel.
I maj 2019 udkommer Sjóns trilogi ”CoDex 1962”, hvis tre bind (”Dine øjne så mig”, ”Med skælvende tårer” og ”Jeg er en sovende dør”) er fortællingen om Josef Löwes liv. Også denne gang har Sjón lavet et fantastisk miks af genre, og værket er både en fortælling om jødiske flygtninge under 2. verdenskrig og en science-fiction-fortælling om Reykjavik.
Sjón optræder flere gange i løbet af LiteratureXchange, Aarhus’ Internationale Litteraturfestival: