Forbudt frugt: Forfattersamtale og JUICE med Ida Marie Hede og Ditte Holm Bro
Torsdag 11. september 2025
8240 Risskov
I en nærfremtidig verden vokser Lola op i et hus med en excentrisk mor. Huset er fuldt af morens elskere (Lolas fædre), og morens begær er umætteligt. I jagten på evig ungdom lader moren sig lægge i en dødslignende dvale, og Lola rejser til universitetsbyen Suppe – et afslappet sted med californiske vibes og smoothiebarer på hvert et hjørne.
I et andet univers fantaserer Paradisets Eva vildt om Jeanne d’Arc. Eva går i croptop og skriver sms’er med Jeanne. Jeanne træner i fitness for at ruste sig til militæret. Gud er blevet chefkonsulent i en verdensomspændende virksomhed, og ellers vogter han over parken, som Eva bor i.
Kom til forfattersamtale med Ida Marie Hede og Ditte Holm Bro og lad dig forføre af deres dystopiske girly sci-fi energi, deres knivskarpe samfundskritik og på en gang både frisættende og fængslende begær. Det bliver en stor fuckfinger til patriarkatet, til kropsdyrkelse, spændstighed og evig ungdom, til heteroseksuel orden, faste køn og forventningspres. Vi lover, at det bliver både JUICY og POWERFUL.
Vi disker op med både forbudt frugt og smoothies a la Slem Skyggepower. Kom glad.
Foto: Sofie Amalie Klougart & Coco Ardal