Stor litteratur- og musikfestival ved Brabrand sø

Mandag 13. maj 2013

65606_640039749343578_1208078208_n

Den 8. juni 2013 inviterer Kulturgas, Aarhus Litteraturcenter og Litteraturens på Scenen i samarbejde med Gellerup Bibliotek til Sommerstemmer – Litteratur og musik ved Brabrand sø. Det er fjerde år i træk, at der bliver holdt litteraturfestival i de smukke naturomgivelser.

I år kan man blandt andre møde Erik Valeur, der i 2011 fik stor succes med sin roman “Det syvende barn” og modtog Danske Banks Debutantpris. Hele Danmarks yndlingsdigter, Søren Ulrik Thomsen vil pryde scenen og af musikalske indslag kan man blandt andre finde FIRE KONGER, der består af forfatteren Peter Laugesen, samt Jakob Bro trio. Også de to unge fremadstormende og anmelderroste forfattere Hanne Højgaard Viemose, der debuterede med romanen “Hannah”, og Bjørn Rasmussen, der er aktuel med romanen “Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet”, kan opleves ved Brabrand sø den 8. juni.

Unge talenter på scenen

Frem mod Sommerstemmer har projektet Unge ord, der er en del af KulturGas, kørt skriveværksteder for unge i hele Brabrand og omegn. Her har de to Aarhus-forfattere Hanne Højgaard Viemose og Mads Mygind sørget for, at de unge har fået litteratur og lyrik ind under huden. Skriveværkstederne har, for mange af de unge, været en ny indgangsvinkel til litteratur, sprog og kreativ skrivning og det har givet både selvtillid og stærke tekster.

Til Sommerstemmer vil flere af de unge talenter fra skriveværkstederne læse deres tekster højt fra scenen.

Fakta

Der vil være fri entré samt mulighed for at købe mad og drikke fra White Elephant. Man er også meget velkommen til at medbringe sin egen madkurv, og tag gerne et tæppe med til om aftenen, hvor børnene kan bage snobrød.

Vi anbefaler, at man tager enten tager bus 15 og står af i nærheden af kirken eller cykler derud. Kommer du fra Brabrand Stien inde fra byen, ligger Stadepladsen efter Brabrand Kirke.

Læs mere og se hele programmet HER.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys