Mads Eslund udvalgt som ny litteraturrepræsentant i Kunstrådet

Torsdag 5. december 2013

eslund-madsStort tillykke til forfatter og højskolelærer Mads Eslund med den nye post som litteraturrepræsentant i Aarhus Kunstråd.

Mads er blevet udvalgt blandt det rekord store ansøgertal på 88 personer, som alle meldte sig som kandidater til de tre nye kunstneriske udvalg i Aarhus Kommune. 11 personer skal de kommende fire år rådgive byen i kunstfaglige spørgsmål.

De tre nye kunstneriske udvalg kommer til at se sådan ud:

Kunstrådet: Mads Eslund (litteratur), Bo Mølgaard (billedkunst), Marie Koldkjær Højlund (musik), Signe Klejs (billedkunst), Niels Andersen (scenekunst) og Mikala Bjarnov Lage (scenekunst).

Billedkunstudvalget: Iben West, Lene Desmentik og Bo Mølgaard.

Musikudvalget: Kristina Holgersen, Jakob Næslund Madsen, Jesper Bay Larsen og Marie Koldkjær Højlund.

“Der er blevet lagt stor vægt på at sikre en høj faglighed i udvalgene, hvilket også afspejler sig i sammensætningen. Overordnet er det nogle meget kvalificerede kandidater, vi har skullet vælge i mellem, og jeg er sikker på, at det er de rigtige personer, der kommer til at rådgive i de kommende år frem til og med kulturhovedstadsåret i 2017,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen i en pressemeddelelse.

Med den nye Kulturpolitik 2014-2016 har de tre kunstfaglige udvalg fået fuld beslutningskompetence, når det gælder en række frie kulturpuljer. Herudover rådgiver de tre udvalg politikere og administration i sager, hvor der er behov for kunstfaglige vurderinger.

Udvalgene er nedsat for at sikre, at kunst bliver bedømt på kvalitet, og at kvalitet vurderes af sagkyndige. De tre udvalg er dermed udtryk for ”armslængdeprincippet”. Det sikrer kunstnerisk frihed, og at de kunstneriske vurderinger ikke påvirkes af politiske eller administrative hensyn står der i pressemeddelelsen.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys