Kursus for kulturiværksættere: Basic Startup 3.0

Tirsdag 3. juli 2012

Skal du klare dig i et kulturliv, som til stadighed bliver sværere at skabe et levebrød i, er det nødvendigt, at du tænker dig selv som en virksomhed fra starten.

Det kan du få hjælp til på entreprenørskabskurset Basic Startup 3.0, som udbydes af Promus, Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Billedkunstcenter og Aarhus Scenekunstcenter.

Hvem kan få gavn af Basic Startup?
Basic Startup henvender sig til musikere, billedkunstnere, scenografer, skuespillere, billedhuggere og forfattere, managere, redaktører, bookere, pladeselskaber, forlagsfolk, lyddesignere, gallerister, festivalarrangører, publishere, music supervisors – kort sagt alle kulturiværksættere, der ønsker at arbejde professionelt med egen virksomhed.

Hvad lærer man?
Basic Startup er et sammenhængende iværksætterkursus, der giver dig indblik i kulturbranchens strukturer og mekanismer samt de basale redskaber til at udvikle egen virksomhed.
Kurset vil sætte fokus på udvikling af forretningsstrategi, kommunikationsplan, kulturbranchens pengestrømme, aftaler og rettighedsmæssige forhold, strategisk networking, personlige og sociale kompetencer og meget mere.
Undervisningen vil blive varetaget af en lang række kompetente fagfolk, og der vil undervejs blive præsenteret cases fra “det virkelige liv”.

Gode erfaringer fra tidligere hold
Promus har tidligere med succes afholdt to Basic Startup-forløb i efteråret 2011 og foråret 2012. Fokus var her på musikbranchen, men resultaterne var så gode, at Promus nu er gået sammen med Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Billedkunstcenter og Aarhus Scenekunstcenter om at tilbyde et bredere entreprenørskabskursus for udøvere og aktører inden for både scenekunst, litteratur, billedkunst og musik.

Program, pris og tilmelding
Det endelige program offentliggøres i begyndelsen af august på promus.dk
Det koster 1000 kr. at deltage i kurset, som strækker sig over 12 uger med en ugentlig undervisningsdag på tirsdage fra 17-20 – første gang er tirsdag 11. september 2012. Tilmelding senest 20. august via dette link 



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys