Forfatterforløb 12-15-årige (efterår2023)

Forfatterforløb 12-15-årige (efterår 2023)
Hvis du elsker at skrive historier og arbejde kreativt med ord og tekst, så er vores forfatterhold lige noget for dig. Du bliver taget med ind i litteraturens gådefulde univers sammen med andre unge, der elsker at skrive lige så meget, som du selv gør. Vi kommer til at eksperimentere og lege med ordene samtidig med, at vi fordyber os i historier og små fortællinger. På holdet kommer vi til at arbejde med både nye og gamle genrer og skriveteknikker, og her er masser af ny inspiration at hente for forfatterspirer af alle slags. Forfatterholdet på Aarhus Billed- og Medieskole er et forum og et fristed, hvor fællesskabet og den gode feedback er i centrum.
 

Sted: Aarhus Billed- og Medieskole, forfatterrummet lokale 209 (Brobjergskolen)
Start: 12. september 2023
Slut: 5. december 2023
Tidspunkt: Kl. 16-18.30
Ugedag: Tirsdag
Pladser: 12
Pris: 900,00 kr.

Tilmeld dig her.