Carsten René Nielsen: Sommerfugl

Sommerfugl

 

Hvilken bommert var det ikke at overstrege ordet
wigwam på plakaten for det omrejsende tivoli og i
stedet, med en skolepigeagtig formskrift, skrive ordet
vagina. Hvem kunne også vide, at så mange gerne ville
tilbringe en hel nat dér? Det måtte være noget psyko-
logisk, mente tivolidirektøren. Selv så han firdobbelt,
hvis nogen nævnte ordet roe. Køen strakte sig fra telt-
pladsen og hele vejen ned til havnen, hvor man bagerst
kunne se en kaptajn i handelsflåden med en sommer-
fugl, en smuk svalehale med udslåede vinger, sat fast
med en nål i reversen.

 

Fra digtsamlingen Enogfyrre dyr Borgens forlag 2005



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys