Træfernisering

Tirsdag 4. november 2014
Kl. 15:00
Gratis entré
Arrangør: Aarhus Litteraturcenter
Foyeren
Hovedbygningen, Godsbanen
Skovgaardsgade 3 (3F)
8000 Aarhus C

Ideen til at lave Træet med lokker af hår fik Omid efter en samtale med en ven hjemme i Iran. Han fortalte hende, at jeg skulle til Danmark, og han spurgte hende “Hvis du skulle rejse fra Iran, hvad skulle så være det første, du ville gøre?”. Hun svarede “Jeg ville mærke vinden i mit hår uden at være bange”. Så Omid fik en lok af hendes hår og en hårlok fra 30 andre kvinder og besluttede at lave Træet med lokker af hår.

De hellige træer har en lang historie i persisk kultur og de er alle belyst af forskellige feminine elementer. Disse træer repræsenterer kvindernes ønsker, sorger og drømme. For længe siden clipped kvinder i de vestlige og centrale dele af Iran lokker af deres hår, og hængte dem på træer som et tegn på sorg over tab af deres kære. Denne ceremoni er blevet beskrevet i iranske litterære mesterværker som ‘Shahnameh’ (‘The Book of Kings’) og ‘Savushun’.

I sin roman ‘Savushuv’ skriver Simin Daneshvar: “Zari sagde: Første gang jeg så træet, troede jeg, det var ønsketræet oplyst af gule, brune og sorte klude. Da jeg kom tætte på, så jeg, at det var hår vævet på grenene. Det var lokker fra unge kvinder, der havde mistet deres mænd.”

I iransk kultur er hår et symbol på ‘at være’, ‘ånd’, og ‘liv’. Træet er også et symbol på ‘liv’. Og på ‘modstand’, ‘vækst’ og ‘inkarnation’. I det centrale Iran plejede kvinderne at hænge deres hårlokker på træerne, og troede, at når træet voksede og blomsterne blomstrede, ville deres elskede vende tilbage.

For Omid repræsenterer Træet med lokker af hår kvindernes kamp for retten til deres eget væsen, ånd og liv, som er blevet taget fra dem. Hårlokkerne sørger over tabet af de iranske kvinders frihed, og træet symboliserer deres modstand og deres håb og tro på en bedre fremtid.

Træet blev udstillet første gang ved dette års Vild Med Ord-festival d. 30. og 31. august.

Hvad vil det sige at være en kvinde? Hvorfor er vi så besatte af at definere ‘femininitet’, når det til syneladende ikke er nødvendigt at få defineret ‘maskulinitet’? Ideologier, økonomi, politik og religioner er alle forsøg på at konfiskere kvindernes krop og gøre den til en kampplads, et reklamespot, en politisk banner, en kunstnerisk statue og en kulturel eller religiøs helligdom. Der findes et helt unikt væsen bag ved alle disse etiketter. Men hvem er hun? Og hvilket billede er hendes eget; hendes rigtige billede?

Omid Shams Gakieh kom til Aarhus i april i år. Hans arbejde centrerer sig om postmodernistisk litteratur, avant garde-bevægelser fra 1960’erne og 1970’erne, filosofi om anarkisme og autonomisme, poststrukturel feminisme, politisk teater og performancekunst. Han er uddannet i Amerikanske Studier og arbejder som forfatter, oversætter, aktivist, kunstner og litterær kritiker. Han arbejder i øjeblikket på et teaterstykke og har planer om at udgive en antologi med persiske digte i løbet af efteråret/vinteren 2014-2015-

Der er fernisering for Omids træ tirsdag 4.11. kl. 15. Træet skal udstilles i foyeren i hovedbygningen (indgang fra Skovgaardsgade 3), og ferniseringen foregår ved træet. Billedkunstner og kunstskribent Trine Rytter Andersen holder åbningstalen og Omid laver en performance til åbningen.

The idea of Tree of Locks of Hair came up to my mind from a simple conversation with one of my friends back in Iran. I told her that I am leaving to Denmark and I asked her “what would be the first thing you’d like do if you leave Iran?” She answered “I would like to feel the wind blowing in my hair without being afraid”. So I took a lock of her hair and of thirty other women as well and I decided to make a Tree of Locks of Hair.

The sacred trees have a long history in Persian culture and they are all illuminated by various feminine elements. These trees represents the women’s wishes, grieves and dreams. A long time ago women in western and central parts of Iran used to cut their tresses and hang them as a sign of grieve for loss of their loved ones. This ceremony has been recorded in Iranian literary masterpieces such as Shahnameh (The Book of Kings) and Savushun.

In her great novel, Savushun, Simin Daneshvar writes: ” Zari said: The first time I saw the tree of tress I thought it was the tree of wishes illuminated by yellow, brown and black rags. When I came closer I saw they are woven hairs on the branches. They were the tresses of young women who lost their men.”

In Iranian culture, hair is a symbol of “being”, “spirit” and “life”. The tree also is the symbol of “life”, “resistance”, “growth” and “incarnation”. In central Iran, women used to hang their tresses on the tree and believed that as the tree grows and the blooms flourish, the one they lost will be brought back.

For me, the tree of locks of hair represent our women’s struggle for their own being, spirit and life which have been taken away from them. The tresses grieves for the loss of Iranian women’s freedom and the tree stands for their resistance and their strong hope for the future of their struggle.

The tree was first exhibited in “Vild Med Ord” festival 30-31 August.

What is the meaning of being a woman? Why are we so obsessed with defining femininity, while it seems there is no need to define masculinity? Ideologies, economies, politics, cultures, and religions, they are all trying to confiscate the women’s body and turn it into a battleground, an advertisement spot, a political banner, an artistic statue, and a cultural or religious shrine. There is unique being that lies underneath of all these labels. Who is she? Which one of these images is her real, her own image?

Omid Shams Gakieh arrived in Aarhus in April 2014, and centres his work on post-modernist literature, avant garde movements from the 1960s and -70s, philosophy on anarchism and autonomism, post-structural feminism, political theatre and performance art. He holds a degree in American Studies and works as a writer, translator, activist, artist and literature critic. He is currently working on a theatre play and plans to compile an anthology of Persian poems for publication during the autumn/winter of 2014/2015.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys