Tænkepauser: Magi

Torsdag 12. juni 2014
Kl. 16:00 - 17:30
Gratis entré
Arrangør: Hovedbiblioteket
Hovedbiblioteket
Møllegade 1
8000 Aarhus C

Sæsonens sidste Tænkepause byder på magi, når lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, Jesper Sørensen, fortæller om magiens verden.

For hvorfor siger nogle danskere 7-9-13 for at afværge ondt? Tror vi virkelig, at særlige klædningsstykker eller handlinger kan påvirke tilfældige begivenheder som fx en fodboldkamp eller udfaldet i ugens lotto? Og kan ritualer faktisk forbedre studerendes chancer for at få en høj karakter til eksamen?

Magi og magisk tænkning er vidt udbredt i hele verden. Alle har hørt om voodoo-dukker, man kan skade sin fjende på afstand med, eller om magiske genstande, der siges at fremme selvtillid eller potens, sikrer rigelig høst eller sikkerhed på rejsen. Normalt forbinder vi det at befolkningen forfalder til besværgelser og magisk tænkning til lande fjernt fra Danmark. Magien har dog ikke forladt den industrialiserede verden, men findes overalt i vores egen højteknologiske kultur.

Magi og magisk tænkning er nemlig dybt forankret i vores psykologi, og den er derfor både udbredt i vores populærkultur og har dybe historiske rødder. Tænkepauser giver denne gang en introduktion til baggrunden for menneskets magiske tænkning og handling – ud fra et psykologisk, samfundsmæssig og historisk perspektiv.

Tænkepauser formidler forskning direkte ud til borgerne i form af både foredrag, bogudgivelser og læseklubber. Foredragsrækken indeholder også en serie af bøger, der bliver udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Der kommer en ny udgivelse hver måned. Deltagerne til Tænkepauser får et gratis eksemplar.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys