Skriv dig ud af skuffen!

Tirsdag 17. juni 2014
Kl. 16:00 - 18:00
Gratis entré
Arrangør: DemotekAarhus / HAPS
Hovedbiblioteket
Mølleparken 1
8000 Aarhus C
DemotekAarhus og Hele Aarhus’ Poetry Slam (HAPS) inviterer endnu engang til skriveværksted på Hovedbiblioteket.

Elsker du at jonglere med ord, men ender dine skriblerier for det meste i skuffen? Så er dette stedet, hvor du ganske fredeligt kan prøve kræfter med omverdenen og ligesindede ordglade skribenter. Vi byder på skriveøvelser og kaffe og du er velkommen sammen med alle dine idéer. Så udfordrer vi ordene i fælles leg, guidet af poetry slammere fra HAPS.

Find os i hallen i spillehjørnet.

HAPS – Hele Aarhus’ poetry slam er en forening, som afholder åbne poetry slams i Aarhus. Når de er på slap line på Hovedbiblioteket deler de ud af deres viden, giver feedback og sætter skriveøvelser i gang.

DemotekAarhus er er et undergrundsbibliotek og en scene for kunstneriske udtryk og har hjemme på Hovedbiblioteket.