Reception for kortromanen Lysere dage

Lørdag 21. august 2021
Kl. 14:00 - 16:00
Gratis entré
Arrangør: Christina Andersen Reyn
Vogn 1, Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Kom til reception for Christina Andersen Reyns debutroman Lysere dage.

Lysere dage er fortællingen om en introvert maler, der pakker sit knuste hjerte og flygter i eksil på landet. Den unavngivne hovedperson er træt af omgivelsernes pres for, at hun skal komme sig, komme videre, komme op på en eller anden ny hest. Hun vil have lov til at være i sorg. I et kedeligt sommerhus er hun så endelig alene med smerten, som glider ned med store mængder gin og YouTube-videoer.

Dette er en historie om at snuble og komme op igen – med hjælp fra en interesseret landsby.

Alle er velkomne.

Christina Andersen Reyn (f. 1971) debuterer med kortromanen Lysere dage. Uddannet bibliotekar og har arbejdet på flere biblioteker i Aarhus, blandt andet som litteraturkonsulent og lektør. For nuværende redaktør på en jubilæumsbog for en højskole, afholder foredrag, musikquizzer og er moderator ved litteraturbegivenheder.