Poetiske perspektiver på den antropocæne tid

Onsdag 23. august 2017
Kl. 16:30 - 18:00
Gratis entré

Vi har de senere år set en tilbagevenden til naturen som tema i nyere dansk poesi, og mange unge forfattere relaterer i dag deres arbejde til den globale økologiske krise, vi befinder os i. Aftenen byder på oplæsninger med digterne Liv Sejrbo Lidegaard og Theis Ørntoft og efterfølgende snak modereret af journalist og litteraturanmelder på Politiken Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

Hvilke forestillinger om en ny natur, om tid og sted og det fælles liv findes i samtidslitteraturen? Hvad er forholdet mellem realisme og fantasi, mellem viden og vision og mellem dystopi og utopi i de to forfatteres tilgange til at skrive om natur i den menneskeskabte tidsalder? Kan det føre et nyt kunstsyn med sig, når litteraturen anlægger et nyt syn på verden? Er det politisk at skrive digte om naturen i dag? Kort sagt: Hvad er det poetiske perspektiv på den antropocæne tid?
__________________
Liv Sejrbo Lidegaard (f. 1986) Debuterede med digtsamlingen Fælleden i 2015. Fælleden beskæftiger sig med rummet mellem natur og byrum, og som interesserer sig for, hvordan vi deler og ødelægger mulige verdener.

Theis Ørntoft (f. 1984) debuterede med digtsamlingen Yeahsuiten i 2009 på Gyldendal. Theis Ørntoft arbejder også med musik, hvor han blandt andet har bandet Klimakrisen sammen med digter Lars Skinnebach. Theis Ørntofts udgav i 2014 den postapokalyptiske digtsamling Digte 2014, hvor klodens fremtidige tilstand tages under behandling.

Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er journalist og litteraturanmelder på dagbladet Politiken.
__________________
Eventet er en del programmet til udstillingen Vi kan bo her mens vi venter, hvor fire unge internationale fotografiske billedkunstnere reflekterer over klodens tilstand i samspil med de anderkendte kunstnere Olafur Eliasson (IS/DK) og Adam Jeppesen (DK) organiseret af Kunstorganisationen The Independent AIR, som en del af Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad

Se mere på www.theindependentair.com