Poesi på tværs – Victor Boy Lindholm & Asta Olivia Nordenhof

Fredag 28. februar 2020
Kl. 20:00 - 21:30
Entré: 120 kr., studerende 60 kr.
Arrangør: Århundredets Festival & Studenterhus Aarhus
Studenterhus Aarhus
Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus, Denmark

Privat eller politisk, lyrisk eller legende. Poesien kan beskyldes for – og er blevet beskyldt for – mangt og meget. De seneste årtier har budt på alt fra aggressive caps lock-tendenser med et opgør rettet mod islam hos Yahya Hassan til Søren Ulrik Thomsens poetiske vue over storbyen.

Digterne Asta Olivia Nordenhof og Victor Boy Lindholm skriver sig ind i den millenniale poesi. Foruden at tilhøre millennial-generationen. Nordenhof går hudløst ærligt til værks i digtsamlingen Det nemme og det ensomme fra 2013, hvor håbløshed og desperation over samfundsmaskineriet blander sig med nærvær og intimitet. Lindholm er en af de mest producerende danske digtere og har især arbejdet med internettets rolle, med klimakrisen og med samfundsdiagnostikker i GULD-trilogien, der består af de tre digtsamlinger No Hard Feelings, Guld, og Resort.

Mød de to digtere til oplæsning og en samtale om poesiens rolle, udvikling og relation til tidens ånd i de seneste årtier. Samtalen modereres af kulturjournalist ved Information Lone Nikolajsen. I ægte millennium-ånd vil der kunne købes Isbjørn- og Brandbil-drinks i baren.

*

Arrangementet er en del af Århundredets Festival, der fra 28. februar til 8. marts tager et vue ud over den verden, vi lever i, og hvor den kommer fra. Over 10 dage dykker festivalen ned i de seneste 30 år. I kriser, krig, klima og kommunikation. Vi husker det, som var det i går – eller gør vi? Se mere på www.aarhundredetsfestival.dk



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys