POESI PÅ SKRÅ – Caspar Eric, Christian Dorph, Pia Juul og Jørgen Leth.

Lørdag 21. maj 2016
Kl. 16:00
Gratis entré
Arrangør: Aarhus Litteraturcenter & Spiselauget
Godsbanen, Gården
Skovgaardsgade 3
8000 aarhus C

Mens du nyder dagens sidste solstråler, kan du høre oplæsninger fra fire meget forskellige danske digtere. I gården vil der være beværtning af sprød cava og streetfood, når Godsbanens restaurant Spiselauget rykker ud.

Unge og talentfulde Caspar Eric er den første lyriker, der indtager scenen. Han vakte sidste år stor opsigt med sit langdigt Nike, hvis titel spiller på millionbrandet Nikes promovering af den sunde virile krop, og på den græske mytologis smukke sejrsgudinde Nike. Men forfatterens egen krop er ramt af Cerebrale Parese (spastisk lammelse), og kontrasten til Nike-kroppen genererer anledning til refleksioner over, hvordan et kropsfikseret samfund betragter den handikappede krop.

Efter Eric følger Christian Dorph, som underviser på Testrup og skriver bestsellers. Han er den ene halvdel bag den roste krimiserie Om et øjeblik i himlen, Afgrunden og Jeg er ikke her, som henter inspiration fra virkeligheden bl.a. fra Rote Armeé Fraktions attentat i Stockholm i 1975, og det har vist sig at være opskriften på succes: bøgerne er oversat til syv sprog og solgt til filmatisering. Dorph skriver dog mere end krimier, han skriver også digte, senest En drøm om kærlighed, der udkom i 2013 på Gyldendal.

Oplæsningen af Christian Dorph følges op af Pia Juul, der af Statens Kunstfond er vurderet som banebrydende i dansk litteratur, hvorfor de i 2000 tildelte hende livslang ydelse. Senest har hun udgivet den livskloge Avuncular – onkelagtige tekster, der netop kredser om onkelen som figuren, der på én gang er symbolet på barndommens tryghed og alderdommens ængstelige bevidsthed om dødens nærvær.

Aftenen sluttes af med en af litteraturens grand old men: Jørgen Leth. Manden med den umiskendelige stemme og stædige facon, der i 2005 blev fyret som Tour de France-kommentator, for bogen Det uperfekte menneske, for at insistere på retten til sit seksuelle blik på en purung pige. Der er løbet meget vand i åen siden da og sidste år udkom Mine Helte, fjerde bind i serien om det uperfekte menneske, som tager tråden op fra tidligere bøgers kredsen om idolet og heltepræstationerne.

POESI PÅ SKRÅ var en succes sidste år og vi forventer det samme i år. Sjældent har der været så mange mennesker til en poesioplæsning, stemningen var i top og foråret gjorde aftenen dejlig mild at være ude i. Vi håber, at vi kan skabe samme gode stemning igen i år med vores flotte program. Arrangementet er gratis, så man skal blot møde op. Vi byder alle velkommen.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys