Nye danske forfatterstemmer hos Arnold Busck

Onsdag 9. maj 2018
Kl. 18:00 - 19:30
Entré: Gratis, alle er velkomne
Arrangør: Arnold Busck Boghandel
Arnold Busck Boghandel
Ryesgade 3
8000 Aarhus C

Det er med stolthed, at Arnold Busck med støtte fra Statens Kunstfond præsenterer 3 af Danmarks lovende nye forfatterstemmer denne maj aften. Thomas Korsgaard, Mads Mygind og Glenn Christian vil læse højt af deres seneste værker samt tale om deres tekster med publikum.

Thomas Korsgaard fik stort gennembrud i 2017 med debutromanen Hvis der skulle komme et menneske forbi, om opvækst i et betrængt landbrug. Romanen blev rost af alle fra Suzanne Brøgger til Lars Løkke, og mange læsere satte pris på romanen. Nu er Korsgaard tilbage med En dag vil vi grine af det.

Mads Mygind er bredest kendt for at have skrevet langdigtet Vi er her nu til afslutningen af Kulturby 2017. Trods ung alder har Mads Mygind med udgangspunkt i Aarhus gennem mange år givet sprog til moderne byliv i digt, kortprosa og litteraturformidling. Mads er på vej til at blive oversat og er aktuel med digtsamlingen Bergamo.

Glenn Christian er uddannet fra Forfatterskolen i 2007 og fik udgivet sin første bog året derefter.
I 2014 var hans digtsamling Mudret sol nomineret til Montanas Litteraturpris. Glenn Christian er allerede aktuel med sin 11. bog, digtsamlingen Månen atlas over sandparken avenue, der udgives på Gyldendal.

Vær med når månen tændes frem for den ”mudrede sol” denne aften. Vi glæder os over nye stjerner på det litterære firmament.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys