Lyrik med Peter Laugesen, Shadi Angelina Bazeghi & Tomas Dalgaard

Torsdag 28. april 2016
Kl. 19:30
Gratis entré
Arrangør: Beboerforeningen for Sjællandsgadekvarteret
Beboernes Hus
Sølystgade 30
8000 Aarhus C

Peter Laugesen (f. 1942)

Siden debuten med Landskab i 1967 har han udgivet omkring 60 bøger. Først uden forlag, senere mere etableret. Trilogien Anarkotika, Hamr & Hak og Den flyvende Hollænder var for 1970’erne, hvad Blækpatroner, POW og Barnetro var for 1980’erne. Milesten indledte 1990’erne og Helt alene i hele verden og hip som ind i helvede det nu 16 år gamle nye årtusind. Seneste udgivelse er fra 2014: Der er ingen til stede kun ordene i flok som dyr på vej og kommende: Brev til en maler, udkommer 15. april. Peter Laugesen er også dramatiker, operalibrettist, en af Danmarks mest fremtrædende spoken word stemmer og oversætter. I 2016 udkommer hans danske version af Sylvia Plaths Ariel, som i 1965 indvarslede en fremtid, der stadig er under ankomst. Han var medlem af Situationistisk Internationale i 1962-63 og er siden 1997 medlem af Det Danske Akademi.

 

Shadi Angelina Bazeghi(f. 1974)

født i Iran, men kom til Danmark som 12-årig. Debuterede i 2015 med digtsamlingen Vingeslag på Gyldendal. Vingeslag handler om krig og kærlighed – baseret på hendes egne erfaringer med krig. Shadi har også oversat den store kontroversielle iranske digter, Forugh Farrokhzad, i antologien Kun stemmen bliver tilbage, der også udkom på Gyldendal i 2013. Shadi er uddannet fra Forfatterskolen og har herudover læst astronomi.

 

Tomas Dalgaard (f. 1965)

Skriver digte, satire, erindringer, oversætter også poesi engang imellem. Læser op på byens cafeér og alle steder hvor det er muligt. Thomas har været aktiv på digterscenen i Århus siden slut 80’erne. Han spænder vidt i sine digte, mens han spidder sig selv og verden, med satire og hjertevarme. Udgav selv Rettidig Ømhed i 2013. Og så har han lige sendt sit manuskript Den fuldendte fusker til Gyldendal.

 

Arrangementet er støttet af STATENS KUNSTFOND



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys