Lokalspot: lokale forfattere læser op

Onsdag 1. juni 2016
Kl. 16:00 - 17:30
Gratis entré
Arrangør: Aarhus Kommunes Biblioteker
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus

Hvad er Lokalspot?

Lokalspot er et månedligt arrangement – første onsdag i måneden – der sætter spot på lokale forfattere. Et kriterie for at blive valgt til programmet er, at man har fået udgivet en bog, blevet trykt i tidsskrifter eller noget lignende. Litteraturbegrebet er under udvikling i disse år, så ”noget lignende” kan være mange ting som for eksempel en litterær blog, et digitalt værk eller en hybrid mellem forskellige kunstarter, hvor litteraturen spiller en central rolle.

Vi arbejder på tværs af forlag og kulturelle lag for at præsentere et bredt udsnit af det aarhusianske litteraturmiljø som det ser ud netop nu. Måske bliver du inspireret til din næste læseoplevelse?

 

Lidt om forfatterne

Mads Mygind (1984) debuterede i 2011 med digtsamlingen ”Før vi har set os omkring” på forlaget After Hand. Udgav dog allerede i 2010 pamfletten ”Tilbage er et sart pulver af oprør” på samme forlag. I 2015 fik han udgivet digtsamlingen ”Til den lyse morgen” på Antipyrine.

Han har desuden bidraget med digte og kortere prosa til diverse antologier, og en lang række litterære tidsskrifter som Hvedekorn, Apparatur, Reception, Den Blå Port, Øverste Kirurgiske, Banana Split, m.fl.

Siden 2005 har han arrangeret litteraturoplæsninger i litteraturforeningen Litteraturen På Scenen.

 

Louise Juhl Dalsgaard (1973) debuterede i 2011 med “Mit ønske om at dø er rent hypotetisk”, prosa, Forlaget Jorinde & Joringel. I 2014 udgav hun “Om Arktiske Heste”, en poetisk kortfilm, på Forlaget Weltscherz og ”Til Sammen”, punktroman, Forlaget Nulpunkt.

Hun er en aktiv del af 365TEKSTER/Atlas over Aarhus, hvor hun ud over udgivelser i nye former også står for et skriveværksted på Gellerup Bibliotek.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys