Litterær Lounge v. Artmoney

Torsdag 21. maj 2015
Kl. 19:30 - 21:00
Gratis entré
Arrangør: Litterær Lounge
Artmoney, Spor 3, Godsbanen
Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus,

FORFATTERE:
– Kathrine Assels (f. 1972), har udgivet Snydeæg (2008), Violas barn (2011), Drengen der hele tiden tabte sit ansigt (2011), Sure tæer og skøre knogler – en opdagelsesrejse gennem kroppen (2012) og For Milena (2013). Hun har en bachelor i Film- og Medievidenskab og en master i Børne- og ungdomskultur. Modtog i 2011 Statens Kunstfonds arbejdslegat. Hun skriver selv, at hun ikke er meget for at lave de store landskabsbeskrivelser. For hende handler det mere om at komme ind i hovedet på folk, om at gå helt ind bagved.
http://dansklitteraturnu.blogspot.dk/2013/05/kathrine-assels-har-altid-vidst-at-hun.html

– Sebastian Bune (f. 1985) har udgivet digtsamlingen, Nomadesind (2014), på Jorinde & Joringel. Han er er cand.mag. i Engelsk og Nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Med en barndom i en kulturelt, sprogligt og racemæssigt blandet familie har normalitetsbegreber været en udfordring i forfatterens opvækst. Hans debutsamling beskriver livet for det udsatte barn i en dysfunktionel familie.
http://joringel.dk/2014nomadesind.html

– Siri Marie Munch Schrøder (f. 1988) driver bloggen “Midt I Mellem”. Hun gik på Testrup Højskole, Skrivelinjen, i foråret 2014. Lige nu går hun på Skrivekunskolen beliggende på Godsbanen. Hun skriver for tiden om afstand i kærligheden, gennem død og afsavn. Forholdet mellem barndom og voksenliv interesserer hende; især løsrivelsen fra forældre.
http://roxiegreen.blogspot.dk/

MUSIKER:
– Nikolaj Bugge (f. 1989) er jazzguitarist med mere. Han er bl.a. med i bandet Røgsignal, der spiller en blanding af rock og jazz med fokus på den gode melodi og det solide groove.
http://www.rogsignal.dk/

VÆRT:
– Daniel Boysen (f. 1986) debuterede i 2013 med to værker; romanen Forudsat, at du har lyst til at fortsætte og novellerne Efterhånden blot dages genklang. Han har været på et tildelt skriveophold i Berlin i februar. I den forbindelse udgav han også rejsedigtene ALT KAN SAM L E S IGEN, 1. marts. I august/september udkommer han på Det Poetiske Bureaus Forlag, med digtsamlingen RØNTGEN. Der er altid en eksistentialistisk søgen i hans tekster, og han betegner sig selv som surreelrealist.
http://danielboysen.dk/

OM ARTMONEY:
Artmoney er en global, alternativ valuta lavet af original kunst. Kunstnere laver deres egne penge. Butikker accepterer artmoney som betaling. Kunstsamlere køber artmoney som original kunst til en god pris. Velkommen til en verden af innovation og ægte, menneskelige relationer gennem kreativitet!

Ideen med artmoney er, at kunstnere producerer en håndlavet valuta, som kan bruges i almindelige butikker.

At bytte kunst for varer og ydelser er så gammel en handling som menneskeheden, og kunst er anerkendt som værdifuldt af folk fra alle kulturer. Artmoney introducerer et system, som standardiserer format og værdi for at gøre handel nemt, sjovt og smukt.

Artmoney måler 12×18 cm og holder en fast kurs på kr. 200. Dette gælder alle kunstnere fra alle sociale baggrunde fra alle lande. Når det handler om artmoney, er alle mennesker lige meget værd.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys