Litterær Lounge i stuen

Torsdag 8. november 2018
Kl. 19:30 - 21:00
Entré: 30 kr.
Arrangør: Litterær Lounge og Dokk1
Paludan-Müllers Vej

Dokk1 og Litterær Lounge inviterer til oplæsninger og samtale i hyggelige rammer. Mød forfatterne Noa Kjærsgaard Hansen og Ida Monrad Graunbøl.

Den 8. november afholder Litterær Lounge for anden gang Litterær Lounge i stuen, denne gang i samarbejde med DOKK1 og Aarhus Bibliotekerne. Arrangementet finder sted i hyggelige og intime omgivelser i arrangørens egen stue, hvor man kan opleve forfatterne Noa Kjærsgaard Hansen og Ida Monrad Graunbøl.

Begge forfatterne er udgivet på små forlag, og som ramme for aftenen vil de læse op fra og samtale om deres værker og den blomstrende underskov af forlag i Danmark.

Noa Kjærsgaard Hansen er aktuel med digtsamlingen “Jeg slår mig selv på brystet som en slags primitiv handling” (Korridor, 2018), hvor hverdagslige og banale emner, som at kigge ud af vinduet eller ind i en skærm, får en poetisk behandling.

Ida Monrad Graunbøl er aktuel med “Menneskedyret” (Ekbátana, 2018), der krydser mellem prosa, digte og breve, mellem fortid og nutid, mellem Sverige, Danmark og Spanien, og mellem dyr og mennesker.

Samtalen modereres af Daniel Boysen, der er litteraturformidler på Dokk1 og desuden selv er udgivet på mindre forlag.

“Noget af det bedste ved arrangementet er, at man kommer helt tæt på forfatterne. Stemningen er mere uformel end til andre litterære arrangementer, fordi det foregår i min private stue. Vi åbner op og siger: Alle er velkomne.” udtaler Daniel Boysen.

Billetterne koster 30,- (inkl. kaffe/te og snacks) og man bestiller ved at skrive til kontakt@litlounge.dk – her får man også udleveret den præcise adresse.

Arrangeret i samarbejde med Dokk1 og Aarhus Bibliotekerne.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys