Litterær aften med Søren Fauth, Ejler Nyhavn og Knud Steffen Nielsen

Torsdag 5. juni 2014
Kl. 19:00
Gratis entré
Arrangør: Løve´s Bog & Vincafé
Løve´s Bog & Vincafé
Nørregade 32
8000 Aarhus C

Mød tre forfattere der alle refererer til de store kanoner i litteraturhistorien, og som ikke lader sig nøje med forfatterprædikatet. De breder sig ud i flere litterære kroge og afkroge.

Søren Fauth holder blandt andet foredrag om Goethe, og har oversat et pragtværk af Schopenhauer, Verden som Vilje og Forestilling, men denne aften vil han præsentere sit eget materiale. Foruden oversætter og lektor og meget andet, kan han ligeså skrive digter på sit cv.

Ejler Nyhavn har oversat en anden tysker, nemlig Hölderlin, foruden han optræder med egne ord, og bassen trækkes også med rundt i det danske land. Han vil tage sine værker, der tæller alt fra episk nodebog til litterære postkort, med i Løve’s BogCafé denne aften.

Knud Steffen Nielsen er udkommet på det århusianske forlag Edition After Hand siden 1980, og han er også billedkunstner og har skabt den litterære pris, Albertine-prisen, foruden han har vundet et hav af priser og legater selv, der har resulteret i et stort, omfattende forfatterskab med en skarp pen som værktøj. Senest kan man med fryd og gammen bladre i hans digtsamling Ordinér Nye Kroppe fra 2011. Knud har en fløjte med, der slet ikke lyder så tosset sammen med Ejlers bas!

Der er dømt litterær kvalitet og alsidig ordfyrværkeri kombineret med musik, når de tre altmuligmænd besøger løverne denne aften!



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys