LiteratureXchange

Fredag 18. juni 2021
Kl.
Arrangør: LiteratureXchange

LiteratureXchange er en international litteraturfestival som finder sted fra d. 10.06. til og med d. 20.06.

Fredag d. 18.06. byder vi på sommerlæsning med GADs Forlag, som vil give dig en masse litterære input til din sommer, og derudover fortælle om livet i forlagsverdenen. Kaffe og snacks kan købes og medbringes til arrangementet.

Arrangementet ‘Ordets magt’ har denne dag forfatter Kaspar Colling Nielsen som gæst. Han vil tale om arbejdet som forhenværende taleskriver for klimaministeren, og om forholdet mellem skønlitteratur og det politiske liv, på et lidt mere overordnet plan. Hvordan påvirkes de to områder egentlig af hinanden? Kom og hør forfatterens bud.

Torsdag har du også chancen for at møde den tyske debutant, Olivia Wenzel, som har skrevet en anmelderrost roman om at vokse op i det tidligere Østtyskland som sort kvinde. Romanen ‘Mit hjerte er en automat’ er en kvindes forsøg på at forstå sin familie med hver deres skæbne, de roller, som samfundet tildeler en, og om jagten på noget at spejle sig i. Oplev forfatteren i samtale med hendes danske oversætter, Ditte Engels Hermansen. Arrangementet foregår på engelsk.

Denne dag kan du også opleve et digitalt arrangement med den amerikanske forfatter, Marilynne Robinson, med afsæt i romanen ‘Gilead’, som er en af tidligere præsident Obamas yndlingsbøger. Robinson er kendt for sine stillestående handlinger med stille eksistenser, hvor der gives plads til refleksioner over livets store spørgsmål og naturens små mirakler. Samtalen foregår på engelsk, og der er mulighed for at stille spørgsmål fra salen undervejs.

Stillestående handlinger og stille eksistenser kan du også møde i en dansk kontekst, når Helle Helle kommer forbi til en snak om sin nyeste roman, ‘BOB’, som peger i nye retninger i hendes forfatterskab. Samtalepartneren er forfatter Tine Høeg, som er en stor kender af Helle Helles værker. Arrangementet streames og kan opleves på DOKK1 eller hjemme fra sofaen.

For et overblik over hele fredagens program, klik her.

Foto: Juliane Werner.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys