Kritikersalon med Andreas Pedersen

Torsdag 30. marts 2017
Kl. 20:00
Gratis entré
Arrangør: Litteraturen på Scenen og Aarhus Litteraturcenter
Vogn 1, Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Aarhus Litteraturcenter og Litteraturen på Scenen indbyder til KRITIKERSALON /////9 torsdag den 30. marts  kl. 20:00. Andreas Pedersens nyudkomne digtsamling , Fryden, er omdrejningspunktet denne aften – for oplæsning, kritik og samtale.

Salonen kommer til at bestå af

  • Oplæsning af Andreas Peders
  • To bud på læsninger af Fryden v. salonens kritikerpanel
  • Samtale om Fryden – alle, der lyster, taler med

Aftenens digtsamling:

Andreas Pedersens bog FRYDEN – en digtsamling som er blevet rost til skyerne af anmelderne. Digtene er ofte flere sider lange og beskæftiger sig med forfatterens hjemmeliv, kærlighedsliv, rejseliv. Ikke i et nostalgisk tilbageblik, men i kærlighed til hver enkelt nu som før.

Aftenens Kritikerpanel:

  • Kasper Green Munk, som er Cand. mag. i Litteraturhistorie og pt. ansat ved Aarhus Universitet, som Postdoc på et Litteraturprojekt. Kasper vandt Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris i 2013.
  • Mads Mygind som debuterede i 2011 med digtsamlingen Før vi har set os omkring. Mads har modtaget legater fra Statens Kunstfond, Statens Kunstråds Litteraturudvalg, Autorkontoen (Dansk Forfatterforening), og Århus Kommunes Kulturudviklingspulje.

Aftenens moderator:

  • Christian Djurhuus er leder og underviser på Skrivekunstskolen i Aarhus