Kristoffer Dahl om sin krimidebut, samt om Ødipus og Barnaby

Tirsdag 28. marts 2017
Kl. 16:00 - 17:00
Entré: Gratis, alle er velkomne
Arrangør: Arnold Busck
Arnold Busck Boghandel
Ryesgade 3
8000 Aarhus C

Kom og hør den lokale krimi-forfatter Kristoffer Dahl læse op fra sin eksistentielle krimi-debut: “Selvmorderen”.
Et værk fyldt med kristendom, ateisme, selvmord og kakao. Med sort humor og krimigenrens virkemidler, sporer Kristoffer sig ind på de alvorlige spørgsmål: Hvordan finder man svar og afklaring efter et selvmord? Hvem kan man bebrejde? Hvad er meningen med det hele? Ikke for ingenting, hedder krimiens helt André Camus.
Kristoffer vil desuden også dele sine tanker om, hvorfor Ødipus er en bedre efterforsker end kriminalkommisær Barnaby.