Kom i samklang med biskop emeritus Kjeld Holm

Torsdag 5. april 2018
Kl. 16:30 - 17:30
Gratis entré
Arrangør: Arnold Busck Boghandel
Arnold Busck Boghandel
Ryesgade 3
8000 Aarhus C

Biskop emeritus Kjeld Holm vil med baggrund i sin nye erindringsbog ”Misklang og samklang – træk af erindringens etik” fortælle om erindringens vægt, når det handler om dannelse. For det er fortidens skikkelser, som gjorde hans og andres liv større, og som udtrykte en holdning om det gode og det onde. Historien og fortidens skikkelser er på den måde levende og gør sig gældende som et udtryk for erindringens etik.

Det unikke ved Kjeld Holms erindringsbøger er, at de ikke kredser om Holms egen person, men om hans møde med mennesker på livets vej, såvel i misklang som samklang. For også misklang forekommer, når man som Holm vælger at tage kontroversielle kampe. Er det prisen værd at udfordre samklangen? Vi glæder os til en spændende eftermiddag i erindringens lys.