Josefine Klougart hos Kristian F. Møller

Onsdag 2. april 2014
Kl. 18:00 - 18:45
Gratis entré
Arrangør: Kristian F. Møller
Kristian F. Møller
Store Torv 5
8000 Aarhus C.

Forfatterarrangement med Josefine Klougart, som vil læse højt fra sin nye roman “Om mørke”.

“Om mørke er både undergangsfortælling og skabelsesberetning. Der er jordskælv, laviner, eksplosioner, skybrud, hesteulykker, øjenskader, en ung mand, der mister sin far, en kæreste, der gerne vil have adgang til sorgen og til ham, der er muligvis et mord, i hvert fald masser af død. Der er forelskelse, perler, flotte gaver fra en familie, æblerov i Bogens, en rejse til Italien, gåture på stranden, alt det kragesølv du kan slæbe med hjem og rav.

Den undergang som bogen beskriver, er ikke kun den ekstraordinære dramatiske undergang, men først og fremmest den undergang vi er vidner til hver dag. Den daglige kronfrontation med døden i smerten, sygdommen, kroppen der ændrer sig, neglene der skal klippes igen, frugten i skålen der rådner, efteråret der æder sig ind på os. Simpelthen det at man er vidne til en altomsluttende afvikling hver dag.”

Josefine Klougart er to gange nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

For “Om mørke” er hun nomineret til Læsernes Bogpris 2014.