Guidet Fælleslæsning

Mandag 3. februar 2020
Kl. 10:30-12:00
Gratis entré
Arrangør: Risskov Bibliotek og Risskov Kirke
Sognegården, Risskov Kirke
Solbakken 2
8240 Risskov
Velkommen til en ny måde at tale om litteratur på.

I løbet af halvanden time læses en novelle og et digt. Læsningen foregår i læsegruppen, og der er for en deltager aldrig forberedelse hjemmefra. Alle deltagere får udleveret et eksemplar af teksten, så man også individuelt kan følge med. På denne måde bliver tempoet sænket nok til at kunne nærlæse og opfatte ting i teksten, som man ellers ikke ville have opfanget. Hvis man har lyst, kan man som deltager også bare læne sig tilbage og lytte.

Undervejs i læsningen bliver der holdt pauser. Det er i pauserne, at samtalen starter.

Samtalerne styres af Karina fra Risskov bibliotek, der er uddannet i at vælge og matche god litteratur samt i at stille de gode spørgsmål, der åbner op for teksten og inviterer ind i læsningen.

Første møde er mandag den 3. februar kl. 10:30 – 12 og de efterfølgende 8 mandage.

Mødested: I Sognegården ved Risskov Kirke.

Når du bestiller en billet har du bestilt til alle mødegangene.