Gratis Litterær Lounge v. Soul Shine & åbningsfest for deres café

Torsdag 30. oktober 2014
Kl. 19:30 - 20:45
Gratis entré
Arrangør: Litterær Lounge
Soul Shine
Graven 24, baggården
8000 Århus C

Det bliver en aften til alle der elsker afslapning, litteratur, tøj og god mad. Oplæsningen sker i forbindelse med, at Soul Shine åbner en café; så det bliver en fest.

Konceptet:
Hver forfatter læser op i ca. 15 min., og mellem hver oplæser vil der være musik, så lytterne kan hvile ørene, mens de lader op til næste oplæser.

Forfattere:
Bjørn Rasmussen, f. 1983, har udgivet Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (2011) og Pynt (2013). Han er uddannet fra Dramatikeruddannelsen i 2007 og Forfatterskolen i 2011. Modtog i 2011 Montanaprisen for sin debut. Han skriver forførende, provokerende og poetisk.

Kathrine Assels f. 1972, har udgivet Snydeæg (2008), Violas barn (2011), Drengen der hele tiden tabte sit ansigt (2011), Sure tæer og skøre knogler – en opdagelsesrejse gennem kroppen (2012) og For Milena (2013). Hun har en bachelor i film- og medievidenskab og en master i børne- og ungdomskultur. Modtog i 2011 statens kunstfonds arbejdslegat. Hun beskriver selv, ”at hun ikke er meget for at lave de store landskabsbeskrivelser. For hende handler det mere om at komme ind i hovedet på folk, om at gå helt ind bagved.”

Poul Lynggaard Damgaard f. 1977, har udgivet Boks Sepia (2013) og Disk Habitat (2014). Han er student på Odder Gymnasium 1997 og er dansk og billedkunstlærer fra Skårup Seminarium 2004. Hans digte er ofte fragmentariske billeder, der indrammer forskellige følelser.

Vært:
Daniel Boysen, f. 1986, har udgivet Forudsat, at du har lyst til at fortsætte (2013) og Efterhånden blot dages genklang (2013). Daniel er uddannet cand. mag. i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab fra Aarhus Universitet. I 2015 har han fået tildelt et skriveophold i Berlin på baggrund af hans endnu ikke udgivne digtsamling, Hologram, der er første bind i en triologi, som også kommer til at bestå af Røntgen og Tidevand. Han betegner sig selv som surreelrealist.

Musiker:
Nils Lass, f. 1986. Inspirationskilder er Marc Ribot, Frank Zappa, Jimi Hendrix m.fl.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys