Fucking Monster – udgivelsesreception

Tirsdag 17. april 2018
Kl. 19:00
Gratis entré
Arrangør: Vild Maskine
Godsbanen, Vogn 1
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Bogen

Hovedpersonen i Fucking Monster, Philippa, er 15 år og fyldt med vrede og had. Hun gemmer på en frygtelig hemmelighed, der både gør hende sårbar, men også til den ondeste mobber. Fucking Monster handler om hemmeligheder, ensomhed og om, hvordan kimen til ondskab kan opstå. Bogen er skrevet af Mette Egelund Olsen og Margrethe Schmidt, som ønskede at undersøge og give læserne et indblik i, hvordan mobning ser ud fra en mobbers eget perspektiv. Forfatterne har kendt hinanden siden 1982 og er begge uddannede journalister fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Mette Egelund Olsen er bosat i Aarhus og arbejder som journalist i et psykiatrisk videnscenter, mens Margrethe Schmidt er fra Svendborg, skriver for Egmont Magasiner og laver livetekster for TV2 i Odense. De har skrevet adskillige bøger hver især og et par stykker sammen, men Fucking Monster er den første ungdomsbog, de har skrevet sammen.

 

Udgivelsesreception
Alle er velkomne til udgivelsesreception i Vogn 1, Godsbanen i Aarhus, 17. april kl. 19, hvor der vil være oplæsning.