Fortællinger ved ildstedet

Torsdag 29. oktober 2015
Kl. 19:30
Entré: 50 kr.
Arrangør: Secret Hotel
Drejs' Gård
Provstskovvej 9
Bogens
8400 Ebeltoft

Kom og lyt når den lavloftede bondestue fyldes med billeder og duft af eventyr fra gamle dage, myter fra urhavet og skrøner fra Mols.

Du vil møde fortællere fra nær og fjern – og kan også selv komme med en kort historie, hvis du har lyst.

Sidst på aftenen inviteres du til at gå med i kæden når vi danser en ballade – et eventyr fortalt i sang.

Første fortælleaften er den 29/10, hvor Britt Svejstrup Jochumsen fra Randers Fortællerne med smittende entusiasme lokker tilhørerne ind i vilde historier for voksne om livet blandt alfer og trolde i tidernes morgen og nu.

Inden fortællingen byder Secret Hotel på en dejlig varm suppe i efterårskulden. Der vil i løbet af aftenen være mulighed for at købe gourmet-te og kaffe og lidt sødt til ganen fra MogadorTesalon og Moeslund cafe.

Tilmeldning til spisning: line@secrethotel.dk/50556263.

Læs mere og køb billet her.