Forfattergudstjeneste med Mette Østgaard Henriksen

Søndag 23. februar 2014
Kl. 14:00
Gratis entré
Arrangør: Skt. Lukas Kirke
Skt. Lukas Kirke
Skt. Lucas Kirkeplads 1, 8000 Århus C.

Mette Østgaard Henriksen debuterede i 2011 med digtsamlingen ”Stikkersvin jeg fucker dig”, som er en hyldest til den danske sangskat. Digterdebutanten har som en tyv i natten været ude og opsnuse ikke mindre end 124 af de sange, vi som danskere rituelt benytter os af til traditionstyngede begivenheder, og puttet dem i en stor sæk, som hun herefter har rystet godt og grundigt. Det er i sammenstødene og kontrasterne mellem folkeviser, melodi grand prix-slagere og rapsange, at der opstår noget nyt, som faktisk ikke er nyt, men stadig emmer af det gamle. Mette Østgaard Henriksen blev nomineret til Bukdahls Bet – Den skæve litteraturpris for samlingen.