Forfattergudstjeneste med Lone Hørslev

Søndag 14. september 2014
Kl. 14:00
Gratis entré
Arrangør: Skt. Lukas Kirke
Skt. Lukas Kirke
Skt. Lucas Kirkeplads 1
8000 Århus C

Lone Hørslev er digter, romanforfatter, sangskriver og sanger. Hun er uddannet fra forfatterskolen og debuterede i 2001 med digtsamlingen ”Tak”. Hun har siden udgivet fire digtsamlinger. Mest opmærksomhed fik hun for digtsamlingen ”Jeg ved ikke, om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte” fra 2009, som er en samling vilde, ondsindede og ømme digte om hendes egen skilsmisse. Lone Hørslev har også haft succes som romanforfatter med romanerne ”Fjerne galakser er kedelige” (2005), ”Naturlige fjender” (2008) og ”Sorg og camping” (2011).

”Sorg og camping” er en stilfærdig beretning om en enkelt dag i 1985 i provinsbyen Løkke. Det er en bog om længsel og savn, kærlighed, camping og kæledyr: ”Et pragtfuldt råt og retro-skarpt snapshot af danskerne, alle os camperende fluer i hverdagens musefælder – men hvor fængselslivet samtidig skriger på muligheden for flugt og frihed. ”Sorg og camping” synes at hviske: Styrt ud og lev”, skrev Politiken.

Hørslev har modtaget en række legater og priser, bl.a. Statens kunstfonds 3-årige stipendium og Michael Strunge-prisen. Hun har i sit forfatterskab et talent for at gøre provinsen levende og interessant og for at fange pulsen i det boblende sprog. Hun indgår også i forskellige musikalske samarbejder, bl.a. med Mads Moritz og Solvieg Sandnes.

Efter gudstjenesten byder Skt. Lukas Kirke på en forfriskning i sognehuset. Her vil der være mulighed for en snak med forfatteren.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys