Fernisering for Brevvekslinger (ATLAS OVER Aarhus)
Fredag 30. september 2016
8230 Åby
Kom og vær med når ATLAS OVER AARHUS afholder fernisering for Brevvekslinger – en række breve, der indeholder fortællinger, betroelser og afsløringer på kryds og tværs af byens geografi. Brevene er blevet til på ATLAS OVER AARHUS’ åbne skriveværksteder på Gellerup Bibliotek, og de 13 breve besvares af hinanden i par.
Til ferniseringen vil du kunne opleve alle brevene samlet, og de vil efterfølgende blive fordelt på lokalbibliotekerne i Aarhus, ét brev på hver bibliotek, i henholdsvis Risskov, Viby, Åby, Højbjerg, Gellerup, Hasle, Lystrup, Harlev, Tranbjerg, Tilst, Skødstrup og Beder. Du kan således læse det ene brev på ét bibliotek og finde svaret på et andet bibliotek. Det 13. og sidste brev, et signaturværk af Poul Lynggaard Damgaard, vil være at finde et overraskende sted i byrummet, og vil derfra pege tilbage på værkerne som helhed.
Der vil på ferniseringsdagen blive serveret lidt godt til ganen, og forfatterne vil læse op af deres tekster. Brevvekslinger er litteratur af byens borgere, skrevet om byen og udgivet i byrummet.
ATLAS OVER AARHUS er et litteraturformidlingsproje
Tilmeld dig her