Faglitterært torsdagsmøde i Vogn 1

Torsdag 22. maj 2014
Kl. 16:00 - 18:00
Gratis entré
Arrangør: Fagbogsforfatterne
Vogn 1
Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Fagbogsforfatterne inviterer til torsdagsmøde i Vogn 1 med to oplæg om emnet “Krig og Demokrati”.

Det er gratis at deltage og alle er velkomne – send gerne en mail for tilmelding til: birgit.k@home1.gvdnet.dk

Første del
Malene Fenger- Grøndahl, journalist
Afghanistan – kampen om demokratiet

Hvordan skrive en bog om noget så kontroversielt som et land, hvor 43 danske soldater har mistet livet i et forsøg på at skabe fred og demokrati, men hvor meget tyder på, at målet langtfra bliver nået?

Min kollega Ole Jessen og jeg satte os for at skrive en undervisningsbog til gymnasiet, som sætter eleverne i stand til at forstå baggrunden for Afghanistans nuværende situation og tage stilling til målet med og resultaterne af den danske krigsdeltagelse.

Det var vores mål at udvide perspektivet, så eleverne kan se de seneste års udvikling i Afghanistan i en større historisk og global sammenhæng – og samtidig zoome ind på de livsvilkår, som gør hverdagen for afghanerne så forskellig fra vores danske dagligdag.

Anden del
Ole Steen Hansen, fagforfatter
Bomber i demokratiets tjeneste

”Vi kan smadre Berlin fra den ene ende til den anden, hvis amerikanerne vil være med. Det vil koste os 4-500 bombefly. Det vil koste Tyskland krigen” – chefen for de britiske bombestyrker lovede Churchill, at hans bombefly kunne vinde krigen i vinteren 1943-44.

Under Anden Verdenskrig var det alene de to store demokratier Storbritannien og USA, der opbyggede strategiske bombestyrker med det eksplicitte formål at ramme fjendens bagland; ambitioner og forventninger var store. Begge luftstyrker drog i krig med forestillingen om, at de kun ville ramme militære mål. Teknologien og luftkrigens virkelighed gjorde det umuligt at gennemføre, men bombardementerne fortsatte alligevel.

På basis af researchen til min kommende bog Bombemål Berlin vil jeg gennemgå, hvordan et typisk britisk bombeangreb mod Berlin blev gennemført i december 1943. I øvrigt det angreb, hvor den norske digter Nordahl Grieg blev dræbt i et bombefly syd for byen.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys