Debutantaften i Løve’s Bog- & Vincafé

Torsdag 2. november 2017
Kl. 20:00
Gratis entré
Arrangør: Løve's Bog- & Vincafé
Løve's Bog- & Vincafé
Nørregade 32
8000 Aarhus C

Alt starter et sted. Det gør et forfatterskab også, og der er noget særligt ved at følge en forfatters udvikling helt fra den spæde start. Derfor inviterer Løve’s Bog- & Vincafé publikum indenfor til en aften i debutanternes tegn, hvor der sættes fokus på Niels Henning Falk Jensby og Mette Zingenberg.

Niels Henning Falk Jensby er uddannet fra Forfatterskolen i 2015 og året efter debuterede han med romanen Techno; en roman om et seksuelt forhold mellem to mænd, hvoraf den unge jeg-fortæller gennemgår en udviklingshistorie, hvor han lærer at sætte grænser for sin egen krop. Falk Jensby modtog Bogforums Debutantpris for sin debut.

Mette Zingenberg debuterede ligeledes sidste år med novellesamlingen Min Lille Horror, og hun bliver sammenlignet med forfattere som Tove Ditlevsen og Edgar Allan Poe. Om bogen skrev Lilian Munk Rösing, at ”[hun] udstikker vejen for en novellekunst, man kan håbe, Zingenberg arbejder videre på.”

Kom og oplev forfatterne læse op af deres værker og stift bekendtskab med to spritnye forfatterskaber indenfor dansk litteratur!

Foto: Joakim Almroth.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys