Daniel Boysen og Jesper Gaarskjær: i nødens stund er poesien nærmest.

Torsdag 26. april 2018
Kl. 16:30 - 17:30
Gratis entré
Arrangør: Arnold Busck
Arnold Busck Boghandel
Ryesgade 3
8000 Aarhus C

I nødens og afmagtens stund, er poesien nærmest på denne St. Bededags-aften: Daniel Boysen og Jesper Gaarskjær læser op fra deres nye digtsamlinger En vase i brystet og At synke et ocean. De vil fortælle om poesiens styrke. Poesien kan være et middel til at sætte tempoet ned og zoome ind på fx sorg, krig, magtesløshed, men også håb. Poesiens styrke er dens ro – og dens evne til at skabe et rum – ja, netop til at rumme kriser, nød og afmagt.

Jesper Gaarskjær er journalist og At synke et ocean er hans skønlitterære debut. Digtene blev Jespers redskab til at klare den daglige formidling af breaking news om flygtninge, rædsler fra terrorangreb osv. samtidig med at være far til tre børn.

Daniel Boysen er litteraturformidler på DOKK1 og forfatter med flere udgivelser bag sig. En vase i brystet er udgivet på Forlaget Silkefyret. Digtene foregår i en vekselvirkning mellem erindring om mennesker, der er trådt ud af verden, og den stilstand, som døden er, der kobles sammen med det liv, som fortsætter ufortrødent. I sorgens rum er der plads til håbløshed og til tider lys og humor, når jeget bevæger sig gennem verden til fods, i toget, med færgen og på cykel.