Carmel Nordic: Suzanne Brøgger og Trude Marstein

Torsdag 10. maj  -  søndag 1. april 2018
Kl. 19:30 - 21:30
Entré: 60 kr.
Arrangør: Carmel Nordic
Løve's Bog- og VinCafé
Nørregade 32, 8000 Aarhus C.

Suzanne Brøggers memoirer er ved at blive oversat til norsk af forfatter Trude Marstain. Begge forfattere besøger caféen til dette Carmel Nordic-arrangement. Begge præsenterer deres nyeste værker og vil samtale med professor fra Nordisk Sprog og Litteratur, Dan Ringgaard.

Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut Fri os fra kærligheden i 1973, har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Hun har skrevet et hav af romaner og er altså aktuel med sine memoirer. Hun er blevet tildelt adskillige priser, blandt andet De Gyldne Laurbær og Weekend Avisens Litteraturpris.

Den prisbelønnede norske forfatter Trude Marstein har markeret sig med et bredt spektrum af udgivelser, der spænder over essaysamling, drama, børnebog, kortprosafortælling og romaner.

Marstein skildrer mennesker, som de er, og hun rammer hverdagens tanker, sprog og handling. Sprog og form er i centrum, og enkle næsten klichefyldte udsagn afløser hinanden i skildringen af tilværelsens trivielle følelser og øjeblikke.

Billetter kan bestilles på ticketmaster.