CARMEL NORDIC: Henrik Nor-Hansen og Kirstine Reffstrup

Søndag 4. februar 2018
Kl. 19:30
Gratis entré
Arrangør: Hotel Carmel
Løve's Bog- & Vincafé
Nørregade 32
8000 Aarhus C

CARMEL NORDIC er klar til at starte op for forårssæsonen, hvor de lægger ud med at præsentere forfatterne Henrik Nor-Hansen (NO) og Kirstine Reffstrup (DK). Du kan opleve begge forfattere læse op af deres respektive værker, men de vil også begge samtale med oversætter Allan Lillelund Andersen.

Henrik Nor-Hansen debuterede i 1996 med romanen Krater på krater og har i alt udgivet fire romaner og fem digtsamlinger. Til trods for det solide forfatterskab, er han et navn, der har været usynlig i det litterære landskab i Norge – altså, indtil for ganske nyligt! I 2017 blev han nemlig nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Termin (som sidste år udkom på dansk i Allan Lillelund Andersens oversættelse), og med denne uventede nominering var han med det samme på alles læber. Termin er en roman om en ung mand, der bliver udsat for et voldsomt overfald, og læseren følger hans tilbagevenden til en verden, hvor volden muligvis venter rundt om hjørnet.

Kirstine Reffstrup debuterede i 2016 med romanen Jeg, Unica om den tyske kunstner Unica Zürn. Romanen beskriver årene efter 2. verdenskrig, hvor Unica har trukket sig tilbage til en fransk landsby; her mindes Unica livet i Berlin, imens hun og hendes mand – billedkunstneren Hans Bellmer – arbejder sammen om at skabe et kunstværk. Reffstrup er desuden uddannet fra Skrivekunstakademiet i Berge og Litterär Gestaltning i Göteborg og oversat Unica Zürns digtsamling Heksetekster.

Grundet ombygning på Hotel Carmel er aftenens arrangement flyttet til Løve’s Bog- & Vincafé, kun et stenkast fra hotellet.

Fri entré.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune og Norla.

Foto: Jan Jul.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys