LIPS på North Side 2015

Søndag 14. juni 2015
Kl. 15:30 - 17:15
Arrangør: Litteraturen på Scenen
North Side
Ådalen - Søren Frichsvej/Huginsvej
8230 Åbyhøj

Litteraturen På Scenen (LIPS) arrangerer hver dag (fredag-lørdag-søndag) litterære oplæsninger på Mikroscenen.

Søndag er der oplæsninger med Signe Høi, Christian Dalgas og Lars Bo Nørgaard.

Om søndagens forfattere

Signe Høi:
Signe Høi har vi spottet som et stort talent. Signe har endnu ikke udgivet noget og går til daglig på Silkeborg Gymnasium. Hun har blandt andet læst op på Hovedbiblioteket, og det så overbevisende, at vi inviterede hende til at læse op til Northside i år.

Christian Dalgas:
Christian er digter og studerer Nordisk. Han er udgivet i Trappe Tusind nr. 11. Han har læst op i Øst For Paradis for Litteraturen På Scenen, og publicerer flere af sine digte, som de skrives, på Facebook.

Lars Bo Nørgaard:
Lars Bo Nørgaard er uddannet fra Forfatterskolen, har flere mindre udgivelser bag sig, og er aktuel med bogen: Vores 74 m2, i serien Små bjerge af beton. Lars Bo Nørgaards bog er opbygget af et udvalg af optegnelser, skrevet i Gellerupparken, hovedsageligt i november og december 2014.

Program for LIPS på Northside 2015

Fredag: Christoffer Ugilt Jensen – Kenneth Jensen – Sabina Erbillor

Lørdag: Nikolaj Zeuthen – Bjørn Rasmussen – Jens Kæmpe

Søndag: Signe Høi – Christian Dalgas – Lars Bo Nørgaard

Vært: Mads Mygind

Om LIPS

Foreningen Litteraturen på Scenen har siden 1996 arrangeret oplæsninger m.m. med danske og udenlandske forfattere. Det er blevet til flere hundrede arrangementer – hovedsageligt i Aarhus, men også i Odense og København.
Litteraturen på Scenen har stået bag Permanent Poesi med oplæsning og lyskunst på badeanstalten Den Permanente og Poesi i Bevægelse, hvor digtene blev revet ud af deres normale sammenhæng og vist i bl.a. busser og biografer og trykt på postkort.
Af faste begivenheder står Litteraturen på Scenen bl.a. bag Oplæsninger i Øst for Paradis, det årlige Sommerstemmer ved Brabrand Sø, samt festivalerne Verbale Pupiller og Lyd+Litteratur.



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys