Det sker på ARoS

MANIFEST – Project Art Writing i ARoS Public nov. + dec. 2019

Project Art Writing rykker ind på ARoS Public i november og december måned for at undersøge, hvorfor manifestet har fået ny aktualitet i vores samtid. Manifestet er en performativ skrift som vil overbevise sin læser, inspirere nytænkning, mobilisere og skabe forandring. Hvad er det i tiden, som kalder manifestet frem på ny? Hvem skriver manifester? Hvad karakteriserer manifestet som skrift og udsagn i verden? Og hvordan skriver vi nye manifester til den nye tid, vi er på vej ind i?Det er nogle af de spørgsmål, som Project Art Writing undersøger under titlen MANIFEST.

Sammen med kunstnere, forskere, filmfolk, forfattere, aktivister, journalister og museets publikum – stilles skarpt på såvel historiske som nyskrevne manifester. Undervejs forandrer ARoS Public karakter og bliver til en installation for grafiske gebærder, toneangivne historiske manifester og nye manifeste tekster skrevet at museets gæster og af Project Art Writing og kunstnerne Tanja Nellemann Kruse og Lise Skou, der i perioden arbejder i ARoS’ atelier.

Alle med skrivekløe og noget på hjerte er velkomne!

 

Reenactments

S.C.U.M Manifesto
fredag d. 15. november kl. 15.00 – 17.00, læs mere HER

Julemandsaktion
torsdag d. 12. december kl. 15.00 – 17.00, læs mere HER

Imagine
fredag d. 20. december kl. 16.00 – 17.00, læs mere HER

 

Samtaler i ARoS Public

Project Art Writing er vært ved tre offentlige samtaler om aktivisme og manifester i samtiden. Mød kunstkritiker og aktivist Trine Rytter Andersen, billedkunstner og forfatter Jesper Rasmussen, forlægger og litteraturhistoriker Matthias Kokholm.

 

Hverdagsaktivisme og klimastress

Torsdag d. 14. nov. kl 19.00 – 21.00 i ARoS Public
Trine Rytter Andersen taler med afsæt i The Kill Joy Manifesto, om hverdagsaktivisme, klimastress og behovet for at forbinde sig med naturen.

Foto: Lone Mørch

 

De tre økologier

Onsdag d. 20. nov. kl 19.00 – 21.00 i ARoS Public
Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer og menneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayet argumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet, er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at der må etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og er et manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideel introduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende og profetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelle problemstillinger i 2019.

Mathias Kokholm (f. 1983), forlægger og kurator, vil introducere bogen De tre økologier, samt trække paralleller til andre aktuelle kapitalismekritiske skrifter om søvn, terror, tomater og blæksprutter.

Foto: Chernobyl. HBO

 

Fremtidigt manifest for kedelig kunst

Onsdag d. 4. dec. kl 19.00 – 21.00 i ARoS Public
Uformelt foredrag og samtale med Jesper Rasmussen som tager udgangspunkt i “Fremtidigt Manifest for kedelig kunst” udgivet på Space Poetry 2017.
Noget om oplevelsesøkonomi, relationel kunst, det at skrive manifester og ikke mindst den science fiction-kunsthistorie, hvorfra manifestet om kedelig kunst stammer.

Foto: Jesper Rasmussen



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys