UDSTILLINGER

I september måned 2017 kan man på KH7artspace opleve udstillingen THE CATALYST EXPERIMENT, som er del af Project Art Writings 2017-program. Derudover skabes en stedsspecifikke intervention i Skanseparken og den løfter vi sløret for den 3. september klokken 10.30.

De deltagende art-writere er: Magnus Bärtås (SE) billedkunstner og forfatter, Juan Cruz (ES) billedkunstner, Lise Harlev (DK) billedkunstner og forfatter, Jesper Rasmussen (DK) billedkunstner, Corin Sworn (UK) billedkunstner og Morten Søndergaard (DK) billedkunstner og forfatter.

I midten af juni har Project Art Writing sat de 6 udstillende art-writere stævne til en uges intern workshop i Aarhus. Her skal de i fællesskab konceptualisere galleriudstillingen i KH7artspace og den stedsspecifikke intervention i Skanseparken.

Workshoppen introducerer under optimale forhold kunstnerne til hinanden og Aarhus, hvor de bor i gæstelejligheder på Godsbanen og tilbringer fokuserede arbejdsdage sammen. De seks udstillende kunstnere er alle højt anerkendte og med stor international udstillingserfaring, og det er vigtigt for os, at tilbyde dem et kvalificeret samarbejde og et ophold, der skaber grobund for udvikling, samarbejder og netværk.

TID: fra d. 1. – 31. september, 2017
STED: KH7artspace, Sydhavnsgade 7, Aarhus Havn
ÅBENT: tirsdag – fredag kl. 14.00 – 17.00 og lørdag kl. 13.00 – 15.00
FERNISERING: fredag d. 1. september kl. 16.00 – 18.00
FINISSAGE: lørdag d. 30. september kl. 13.00 – 15.00

 

THE CATALYST EXPERIMENT på festival i Skanseparken
Ved en festival i Skanseparken, arrangeret i samarbejde med UNG i Aarhus, præsenteres de seks solopublikationer, som vi også udgiver i år, og alle art-writerne vil være til stede og læse op fra deres nye værker.

Oplæserne er: Andreas Vermehren Holm (DK/København), Aislinn McNamara (UK/ Los Angeles), Nat Bloch Gregersen (DK/Aarhus) Line Kallmayer (DK/Berlin), Nora Joung (NO/Oslo) og Rasmus Brink Pedersen (DK/ København).

Under festivalen afsløres også THE CATALYST EXPERIMENTs stedspecifikke del, som har givet anledning til diskussioner og hovedbrud hos de udstillende kunstnere.
Resultatet af diskussionerne og hovedbruddet afsløres ved festivalens start.

TID: søndag d. 3. september
kl. 10.30: afsløring med en ’krølle’
kl. 11.00 – 13.00: oplæsninger
kl. 13.00 – 22.00: festivalen fortsætter med musik og anden underholdning (arrangør UNG i Aarhus) STED: ved legepladsen i Skanseparken, 8000 Aarhus C
SPROG: oplæsningerne foregår på hhv. engelsk og dansk
FORPLEJNING: mundgodt og bobler
TILMELDING: ingen, deltagelse er gratis