Kunstnere / forfattere

NAT BLOCH GREGERSEN f. 1986 i Allerød, bor og arbejder i København.
Nat Bloch Gregersen arbejder inden for billedkunst og tekst. Hun har selv udgivet flere kunstnerbøger og har performed oplæsninger i Danmark, Japan, Sverige og Norge. Hun arbejder transmedialt med tekst, lyd, performance og installation. Nat Bloch Gregersen er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i Aarhus 2015, herunder havde hun en 5 måneders research-periode på Kyoto-Universitetet for kunst og design i Japan 2013-2014, derudover har hun deltaget i Project Art Writings masterclass i 2014. For nylig har hun taget eksamen fra forfatterskolen i Tromsø (Norges arktiske universitet). Nat Bloch Gregersen var medlem og medstifter af det kunstnerdrevne KH7artspace i Aarhus (2016-2017) og er for nylig flyttet til København, hvor hun er blevet tildelt Bikubenfondens 1-årige kunstneratelier på Fondenes Hus 2017-2018.

Foto af Eliyah Mesayer

ANDREAS VERMEHREN HOLM f. 1988 i Svendborg, bor og arbejder i København.
Andreas Vermehren Holm er forfatter, oversætter og redaktør for forlaget Virkelig. Han har udgivet flere bøger med poesi, hvori han undersøger kulturel evolution, antropocæn og skabende poetik. I hans arbejder er skriftens bevægelse og skabelsen som sådan funderet i en nedadsøgende bevægelse, der identificerer sig med afmagt og sårbarhed frem for styrke og omnipotens. I dette perspektiv kan sår siges at være brugbare gaver, som vi har brug for, for at kunne forholde os til de skabninger, hvis modstand (og skrig) vi fortrænger, mens vi ubønhørligt gør det af med dem. Empati (med-levelse) tjener i denne forstand som redskaber, der kan modstå enhver tør teoridannelse om verdens håbløshed. Andreas Vermehren Holm har en mastergrad fra Litterär gestaltning, ved Göteborgs Universitet, Sverige.


NORA JOUNG f. 1989 i Bergen, bor og arbejder i Oslo.
Nora Joung har en bachelor fra Kunsthøgskolen i Bergen og Akademin Valand, Göteborg, og en master fra Kunsthøjskolen i Oslo. Hun har desuden deltaget i Project Art Writings masterclass i 2015. Nora Joung arbejder overvejende med tekst, stemme og installation. Hendes interesser omfatter magt og sprog. Parallelt med sin kunstneriske praksis arbejder hun som kritiker, er med i redaktionen på forlaget House of Foundation og co-organiserer det kunstnerdrevne sted Destiny’s Atelier. Nylige og kommende udstillinger omfatter en soloudstilling på NoPlace, Oslo, en soloudstilling på Diorama, Oslo, en række forestillinger på Coast Contemporary, Lofoten-Bergen og en soloudstilling kurateret af UKS på Kunstnernes Hus, Oslo.


LINE KALLMAYER f. 1976 i Viborg, bor og arbejder i Berlin.
Line Kallmayers er billedkunstner og hendes kunstneriske praksis udfolder sig i et tværfagligt spændingsfelt, hvor foto, video og tekst integreres ved hjælp af etnografiske og kontekstorienterede metoder. Hun er uddannet ved kunstakademiet Goldsmiths (University of London), har en BA-grad i engelsk og psykologi (Københavns Universitet) samt et diplom fra Polens Nationale Filmskole i Łódz. Kallmayers værker beskæftiger sig ofte med, hvordan noget opleves, samt med grænserne for vores forestillingsevne. Line har de seneste år rejst og arbejdet i Italien, USA, Tyrkiet og England. Med hovedvægten lagt på at afdække poetiske lag i den kunstneriske proces låner hun både elementer fra essayet, litteraturen, det dokumentariske portræt og den kritiske udveksling med andre discipliner.


AISLINN MCNAMARA f. 1988 i Irland, bor og arbejder i Los Angeles.
Aislinn McNamara’s seneste projekter omfatter gruppeudstillingen ‘a boat is a floating piece of space, toward the horizon’, kureret af Piper Marshall i Napoli, Italien, 2017, og ‘Le Misanthrope’ for La Biennale de Montréal 2016, hvor hun deltog som del af kunstnergruppen IMPURE FICTION. Hendes tekster er udgivet af Pure Fyction, og i anledning af en Hamlet mise-en-scene med Jack Smiths’ spøgelse og Städelschule, også af Sternberg Press. Aislinn McNamara er uddannet ved Städelschule, Frankfurt am Main.


RASMUS BRINK PEDERSEN f. 1979 i Allerød, bor og arbejder i København.
Rasmus Brink Pedersen har studeret ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Akademie der Bildenden Künste i Wien. Han har undersøgt og deltaget i kollektive projekter som en del af gruppen YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau) og som medredaktør af magasinet visAvis – Voices on Migration and Asylum. Seneste projekter omfatter udstillingerne Venskaber (Kunsthal Aarhus, 2015) og På baggrund af de umulige forhold (Møstingshus, 2015), i hvilke udstillingsrummet indrettes som en kollektiv installation, hvorved præsentationen af ofte intime forhandlinger blandt nære venner finder sted i en kunstnerisk offentlighed. Udstillingen Phobos (Danske Grafikeres Hus, 2016) og en publikation med samme titel var baseret på hans igangværende research omkring den menneskelige kolonisering af Mars. Uddrag fra et tidligt udkast til publikationen blev præsenteret på art-writing-festivalen Where Were We (Godsbanen, Aarhus, 2015). Rasmus Brink Pedersen arbejder for øjeblikket på en retrospektiv udstilling om visAvis og kuraterer en serie oplæsninger (Læsninger i ANA) i Astrid Noacks Atelier i København 2017-2018.

Foto af Paula Nimand Duvå


Bidragsydere til antologien THE CATALYST EXPERIMENT
TRINE RYTTER ANDERSEN (DK/Aarhus), MAGNUS BÄRTÅS (SE/Stockholm), JUAN CRUZ (ES/London), MARIA FUSCO (UK/Glasgow), LISE HARLEV (DK/Berlin), JESPER RASMUSSEN (DK/Aarhus), CORIN SWORN (UK/Glasgow) og MORTEN SØNDERGAARD (DK/Paris og Pietrasanta)